Hovedkonklusionen jeg tager med mig efter endt læsning af Chuck Klostermans ujævne, men underholdende ‘The Nineties’ er, hvor meget af min tænkning og intuitive livsopfattelse er formet af at være barn og teenager i det årti. Teknisk set er jeg vistnok Millennial (om end den korrekt term vist er ‘Geriatric Millennial’), men reelt er jeg influeret af den ældre Generation X – ikke mindst efter min usunde dyrkelse af Douglas Couplands forfatterskab i min gymnasietid. Derfor min permaironiske, blaserte og distancerede tilgang til det meste. Selvom der er en klar nordamerikansk popkulturel bias i bogen (behøvede Grunge og Bill Clintons affærer fylde så meget?), så er der mange beskrivelser af fænomener og trends, jeg kan huske og mener at kunne genkende. Hvilket naturligvis får mig til at føle mig uendelig gammel og nostalgisk efter en fortid, jeg ikke er sikker på jeg selv virkelig har oplevet.
- Related Content by Tag
- Chuck Klosterman