Heaven’s Gate

Jeg fordybede mig for nylig i en podcast i ikke færre end ti dele om ‘Heaven’s Gate’-kulten.

Det er klart at suicidale UFO-dommedagskulter – hvor de i tiden inden masseselvmordet også kastrerede hinanden – er en anelse … ekstreme i deres løsninger. Men noget jeg kom til at tænke på, da jeg hørte om deres tankesystem var: Ja, de mennesker var gakkede, men men men. Hvis man kom udefra – måske gemte sig bag et Rawlsk slør af uvidenhed – og anlagde samme kritiske/tilstræbt objektive distance til de religiøse narrativer og livsførelser, vi betragter som mainstream i vestlige/sekulariserede samfund anno 2023, ville vores egne tankesystemer, moralske modeller og logikker så pr. definition blive betragtet som sunde, raske, naturlige og rigtige? Kræver det egentlig ikke nogen lidt underlige argumentatoriske spagatøvelser for at få tingene tingene til at hænge sammen? Kan du egentlig forklare, hvorfor vi kulturhistorisk tænker som vi gør?

De senere års fragmentering, polarisering og disinformation udfordrer i hvert fald antagelsen om en ’normal’ og almengyldig mainstream. Dermed ikke sagt, at jeg som almindelig bøvet leverpostejsdansker ikke selv abonnerer på det meste af den samlede mainstreampakke; jeg er mildest talt ikke en heterodoks tænker.

Men når man møder fænomener, som er så langt ude som ‘Heaven’s Gate’ var, og som fuldstændig forkaster mainstream, så må man fundere over, hvad ens egen verdensmodel indeholder af besynderligheder.

Artikelgeneratoren

For et stykke tid siden florerede der en ganske morsom Zetland artikel generator på Twitter, der på kun let karikeret vis (og helt uden brug af AI) konstruerede den arketypiske artikel i Zetland:

Zetland Artikel Generator

Efter ikke færre end tre (afbrudte) prøveabonnementer på Zetland gennem årene, så oplevede jeg generatoren som til tider ret rammende. Og jeg kom til at tænke på den efter at have læst debatindlæg nummer 137 i Politiken om “hvid januar” og den åbenbart problematiske danske alkoholkultur (præmieeksempel: “Sociolog: Min mand håber stadig, at jeg en dag vil drikke igen: »Du var jo så sjov«, siger han”).

For mon der findes en Politiken debatindlægsgenerator? Hvor man med udgangspunkt i ens øvre middelklassenavle kan udføre en performativ, rituel dans, hvor ens selvtilfredse forbrugsvalg og normer kan ophøjes til at være løsningen på et postuleret samfundsproblem? Hvor man kan bryste sig af at udvise mod (gerne med den kvalmende “vi skal turde at …”-formulering, især hvis det efterlyste mod enten ikke er modigt, eller hvis det er: helst skal udvises af mere ressourcesvage grupper end skribentens egen) og koble sig på en dagsorden, som de visionære mennesker i Politikens redaktion har bestemt er vigtig lige nu.

Hvis, ja, hvordan kan jeg så ødelægge den generator?

Ikke at jeg negligerer at druk og alkohol er et problem, tværtimod. Jeg ville ønske at vi havde en mere normaliseret, mediterran tilgang til alkohol i Danmark. Men alle de personer, der lige nu er i gang med at deklarere deres nyfundne alkoholfri tilværelse (og opfordrer alle til at følge deres lysende eksempel), er de samme mennesker der på varierende tidspunkter de senere år har påstået at slette deres facebookprofil, kun spiser økologisk, ikke handler hos nemlig.com og heller ikke længere køber nyt tøj af hensyn til klimaet.

Hvilket altsammen sikkert er agtværdige mål og handlinger, men tilsyneladende bedst udleves via selvhævdende opslag på sociale medier og doserende debatindlæg i Politiken. Indtil næste jeg-er-et-godt-menneske-emne dukker op, naturligvis. Så starter den rituelle dans forfra med de samme deltagere.