Det er mig egentlig meget imod at bringe samtidskunst, men der er noget ved Wilhelm Sasnal – ‘Forest’ (2003), som jeg har vanskeligt ved at stå for. Der er noget ved voldsomheden og det ultimative i penselstrøgene der tiltaler mig. Maleriet er både abstrakt og figurativt på samme tid, hvilket får mit system til at kokse. For min fantasi fortæller mig, at det er en skov, men omvendt er det vanskeligt at lade være med at se de brølende penselstrøg. Uanset hvad, så ville maleriet se bjergtagende ud på væggen i min stue1.
- Og selvom det er en infantil association, jeg ved det godt og jeg burde holde mig for god til den slags, så kommer jeg alligevel til at tænke på mine yndlings fiktive skove fra fantasylitteraturen: Mirkwood, Fangorn og Lothlórien fra Tolkien-universet [↩]