I et ellers jævnt uinteressant interview besvarer marketingguruen Seth Godin spørgsmålet ‘If you were called in as a consultant to professional baseball, what would you tell them to do to keep the game alive?’:
What is baseball? In most of the world, no one wants to watch one minute of baseball. Why do we want to watch baseball? Why do the songs and the sounds matter to some people and not to others? The answer is that professional sports in any country that are beloved, are beloved because they remind us of our parents. They remind us of a different time in our lives. They are comfortable but also challenging. They let us exchange status roles in a safe way without extraordinary division.
Det tror jeg at der er meget sandhed i. En af de ret få ting jeg stadig kan bonde med min far om er at se en AaB-kamp i tv’et. Ikke på stadion, nej, på tv, fra hver vores stol i mine forældres stue, og helst en kamp på en eller anden utiltalende og skiden pløjemark længere nede i Jylland1. Ideelt set en kamp hvor de spiller af lort, tingene falder fra hinanden, drømmene knuses og vi kan bekræfte hinanden i situationens elendighed. Sådan har det altid være. De vundne kampe er hurtigt glemt, glæden er ikke noget vi deler. Det vigtige er at mødes i skuffelsen, så vi kan få genbekræftet sortsynet.
- Bemærk hvordan steder som Aarhus, Randers og Herning i mit hoved altid vil være sydpå eller ‘længere nede i landet’. Jeg kan ikke gøre noget ved det, det hænger ved. Mit mentale Danmarkskort har ikke ændret sig i de +20 år jeg har været væk fra Aalborg [↩]