i Musik

Amyl and the Sniffers

Det er ikke så tit at jeg lytter til punk, men jeg kan simpelthen ikke stå for Amyl and the Sniffers. Har foreløbigt haft to af deres sange – ‘U Should Not Be Doing That’ og den endnu bedre ‘Hertz’ – på noget nær repeat det seneste døgn. De kan bruges til alt: kedsommelige notatskriverier, løbeture og særligt genstridig opvask. Alle aktiviteter bliver ganske enkelt bedre af deres sange. Og udover deres sanges mirakuløse karakter, så må Amyl and the Sniffers være det mest perfekte bandnavn nogensinde. Gad godt jeg havde fundet på det.