i Rejser

Noter fra Stockholm

Noter fra en martsdag i Stockholm:

Det er skønt at fordybe sig en bog på en cafe, især når man ikke skal noget og derfor bare kan være tilstede (eller måske rettere: væk) i øjeblikket. Hvordan (og hvornår) glemte jeg det? 

Jeg er i forlængelse heraf helt opslugt af ‘Samlade verk’, der er ustyrligt velskrevet og jeg er grebet af karaktererne. Der er en bagvedliggende pulserende melankolsk åre i historien, der virkelig taler til mig. En klar frontrunner til årets skønlitterære bog for mig. 

Man skal kende sig selv. Og som tiden går og mit sind størkner mere og mere, så må jeg vel indse, at mine præferencer indenfor billedkunst kulminerer i perioden 1890-1920. Det er min ‘Goldilocks Zone’, det sted, hvor jeg trives bedst og bliver mest berørt. Udstillingerne på Moderna Museet var, nuvel, for moderne til mig. Jeg anerkender at det er kunst, men jeg føler meget lidt, når jeg iagttager værkerne.

Så var Nationalmuseum straks bedre. Jeg fik endelig set Eugène Jansson ‘Gryning Över Riddarfjärden’ (1899) i virkeligheden – og det var også et mesterværk i levende live:

Eugene Jansson Gryning

Deres aktuelle udstilling ‘Trädgården – konst och natur under sex sekler’ handler – som navnet antyder – om havens fremstilling i kunst. Der er et par fine Monet og Renoir malerier i udstilling, men langt det bedste værk var dog danske Kristian Zahrtmann ‘Adam i Paradis’ (1914), hvor æstetiseringen af mandenkroppen ikke får for lidt:

Kristian Zahrtmann Adam i Paradis 1914

Endelig fik jeg set ‘Aftersun’ i Grand. ‘Aftersun’ var en vandedeler. Jeg så en smuk, melankolsk og berørende film om en dybt deprimeret mand, der er på en sidste rejse med den datter han elsker højt (og som elsker ham højt tilbage), men som han på grund af sin sindstilstand ikke længere ved, hvordan han skal passe på (eller passe på sig selv, i øvrigt). Min bedre halvdel så en film, der kredser om svigt af et barn og en pige, der er tvunget til at være den voksne i relationen med en far, der tydeligvis ikke får den hjælp, han har brug for. Jeg tror der er spillerum for begge tolkninger. Uanset hvad er filmen fremragende og kan klart anbefales.