Rejser

There are 6 posts filed in Rejser (this is page 1 of 1).

Bagarmossen

Det er til min gru fire år siden jeg senest var her i lejligheden i Bagarmossen. Og i Stockholm generelt, for den sags skyld. Covid rev to års rejser ud af kalenderen. Stockholm og Arlanda blev reduceret til transitsted for rejsen videre mod nord. Det føles forkert nu.

Bagarmossen ligner til forveksling sig selv: stisystemerne, Systembolaget, den sjappede sne, 1950’er-lejlighedsblokkene, daginstitutioner opført i containere, asfaltfodboldbanerne, solstrejf i form af Lilla B, Nackareservatets løberuter tæt på, i lejligheden ved siden af øver nogen violin. Områdets æstetik har en vis Alfons Aaberg’sk charme, men den udviskes en grå dag omkring frysepunktet.

I morgen venter Moderna Museet, SoFo og Science Fiction Bokhandeln. 

X 2000

Set ud gennem et ridset X 2000 togvindue (fremtidens tog i 1990!) er det sydlige Sverige et uendeligt tæppe af røde træhuse, skove, parabolantenner, æstetisk udfordrede landsbygder, grafitti der aldrig blev fjernet i tide, problematisk mobildækning samt entreprenørmaskinhandlere, der alle hedder et eller andet derivat af ‘Bo Johansson AB’. Altsammen stuvet sammen under en cementgrå himmel. Købte Lydia Sandgren – ‘Samlede verk’ på Malmö C, ekspedienten i Pocketshop så undrende på mig, de første ret fremragende 41 sider har endnu ikke givet mig svaret på hvorfor.

Storlien

Jeg vil formulere det sådan, at langrend og jeg – her efter 16 år med tætte familiære svenske forbindelser – har opbygget en gensidig forståelse. Vi tolererer hinanden. Hed kærlighed bliver der aldrig tale om, men vi kan såmænd godt mødes og kramme en gang eller to om året. 

Jeg vil naturligvis stadig til hver en tid hellere ud på alpinski. Men givet at A) svigerfamilien er og bliver fanatiske i deres dyrkelse af langrend og B) arvingerne (af for mig aldeles ubegribelige årsager) hellere vil okse afsted i ujævnt terræn, end de vil suse ned af pisterne, så giver tingene lissom sig selv efterhånden. 

Lang indledning for at sige, at det var en kold, men egentlig ret fornøjelig tur i sporet ved Storlien her på juleaftensdag. Det er sjovt at se den ældstes åbenlyse glæde ved sporten. Og at den yngste har bedre teknik end mig. Håber vi kan nå ud lidt mere her i resten af ferien. 

Åre Björnen

Åre Björnen

Undskyld. Ja, det er håbløst infantilt og latrinært. Burde ikke forfalde til så lavt et niveau. Bær over med mig. For jeg føler mig altid så godt hjemme og set, når jeg er her. 

Nattog

Nu – efter 9 timers søvnløs gadung-gadung-gadung (kun afbrudt af lyden af aldrende stålelementer, der hviner mod hinanden) – ved jeg så, at konceptet ‘nattog’ og jeg ikke bliver gode venner.