I dag så jeg en romantisk komedie. Ganske vist inspireret af en artikel i Weekendavisen, men alligevel. Mit etiske og menneskelige kollaps virker nært forestående. Når det så er sagt, så var ‘Rye Lane’ en decideret fornøjelse. (South) London og byens mangfoldighed er i sig selv en hovedperson i filmen. Blev fyldt af intens Fernweh og lyst til at besøge Brixton og Peckham. Må til at se flere film. Effektiv eskapisme.
Jeg klippede også hæk. Og lyttede imens til et afsnit af ‘In Our Time’ om det episke sanskrit værk Ramayana. Der er så uendelig mange ting, jeg ikke noget/nok om.
Lavede inden da den store kalenderøvelse frem mod sommerferien. Livet er nu stringent planlagt. Bryllupper, svømmelejre og arbejdslørdage i en lind strøm. Forhåbentlig plads til en af dagene på Syd for Solen, men alle jeg spørger om selskab er enten for trætte, skal lave noget med familien, eller “så Iggy Pop live sidste år”.
Forsøgte at læse videre i Asta Olivia Nordenhof ‘Penge på lommen’. Gav op.