Jeg ser ellers ikke mig selv som en klassisk luddite. Men jeg bliver mismodig og traurig når jeg læser artikler som ‘What does it mean to be a boy online in 2023?’ (undertitel: “What lessons young men are learning from YouTube, TikTok and influencers like Andrew Tate“).
Dels over selve det forvrængede univers, som børn og unge kan møde online. Alle de bizarre og fremmedgørende normer og idealer. Men også over hvordan det digitale liv tager så meget over fra det fysiske og sociale – og hvor vanskeligt det er at fravælge. Det afhængighedsskabende aspekt er skræmmende. Hvordan skal de nogensinde blive lykkelige og nogenlunde afbalancerede personer? Hvordan kan jeg hjælpe dem?