i Bøger

Eleanor Catton ‘Birnam Wood’

Hvis ikke jeg var en så amoralsk læser, som tilfældet er (spoiler: jeg læser altid slutningen af en bog før jeg er færdig med den. Det har jeg gjort så længe jeg kan huske), så ville jeg udnævne Eleanor Catton – ‘Birnam Wood’ til romanen med den mest chokerende slutning, jeg til dato har læst. Ikke så meget på grund af indholdet af slutningen (selvom den er grum og vild nok), men mere fordi den vender bogen fuldstændig om. Man tror man læser én slags roman i 9/10-dele af tiden, hvorefter Catton med usentimental brutalitet på lige knap 20 sider ændrer alt. Jeg vil ikke betegne ‘Birnam Wood’ som en rar, livsglad og solbeskinnet bog, men den er velskrevet, ondskabsfuld morsom og fremfor alt konsekvent eksekveret. Delvist anbefalet.