Engang i tidernes morgen var jeg som ung, idealistisk og uironisk EU-begejstret aktiv i Europabevægelsens ungdomsorganisation ‘Europæisk Ungdom’. Vi skulle holde et debatarrangement på Studenterhuset i København om noget så æggende og forførende som EU’s landbrugspolitik.
Oplægsholderen var en økonomiprofessor på det daværende KVL, der hed Christian Friis Bach. Arrangement var naturligvis sparsomt besøgt, men Friis Bach var ganske eminent den eftermiddag. Begavet, inspirerende og med det politiske hjerte på rette sted: jeg var fan. Selv efter at min EU-entusiasme blev mindre udtalt i årene der fulgte, og han blev, dramatisk suk, radikalt folketingsmedlem og minister, så holdt min sympati ved.
Blot for at sige, at jeg virkelig glad og tilfreds med nyheden om at Friis Bach i dag skifter til Venstre. Han er præcis den type, der er brug for, og det er dejligt, at han er kommet hjem.