Føler mig noget lunken overfor det nye mixed-reality headset, som Apple præsenterede forleden.
Jeg var skeptisk da Meta satsede på deres metaverse, og selv ikke hardware af Apple-kvalitet ændrer så meget ved det. Uden at ville lyde alt for teknofobisk og 70’er-pædagog-agtig, så kan jeg ikke forestille mig noget mere fremmedgørende end mennesker, der sidder med headset på i selskab med andre. Eller yderligere blurred grænser mellem den fysiske og digitale virkelighed for den sags skyld. Hvis vi synes skærmene er omnipræsente i dag, hvad er det så for en interaktion, vi vil have med hinanden i fremtiden? Hvis vi er bag en skærm hele tiden?
Og jeg ved ærligt talt ikke, hvad det er for et problem eller behov, at mixed/augmented/virtual-reality og skal løse. Det er ikke et problem jeg har, eller har lyst til at have. Men måske jeg blot mangler at se lyset. Måske Apple Vision faktisk bliver det nybrud, som alle tech-evangelisterne i mit Twitterfeed har kokset helt ud over de seneste 24 timer. Men jeg håber det ikke.