Den generer mig en anelse, min underlige aversion mod 1700- og 1800-tals historie.
Har ellers købt to murstenstykke bøger om perioden: Dels én om den ateistiske fritænker Denis Diderot (Andrew S. Curran – ‘Diderot and the Art of Thinking Freely’), dels Andrea Wulfs skamroste ‘Magnificent Rebels: The First Romantics and the Invention of the Self’ om en række filosoffer i Jena omkring år 1800.
Begge bøgers tema interesserer mig i teorien, men jeg har virkelig vanskeligt ved at komme i gang med dem; de har ligget semiuåbnet i en stak på gulvet i snart en måned nu. Muligvis fordi deres karakterers samtid ikke for alvor fascinerer mig. Måske fordi bøgerne indtil videre mest af alt har karakter af at være 3-400 år (for) gammel akademia-gossip.
Havde måske troet og håbet på en ikke alt for tør indsigt i filosoffernes idéer, snarere end nyfigne redegørelser for deres affærer med den ene eller den anden letpåvirkelige adelskvinde. Måske jeg blot bør tage tilløb med lidt skønlitteratur inden jeg dræber læselysten så tidligt på året.