Han er en sjov historie, det gamle AaB-talent Wessam Abou Ali, der efter nedture, snørklede karriereveje og skæbnetræf nu er konge af Egypten topscorer i den egyptiske liga, afrikansk Champions League mester, og skal til klub-VM med sit hold Al Ahly.

Han er en i rækken af sørgeligt fortabte AaB-talenter, som jeg nærede så store forhåbninger til (se også: Jannik Pohl), men som aldrig for alvor slog igennem i klubben. Men jeg er glad på hans vegne. Han fortjener at være lykkelig. For udover at praktisere en dejlig aalborgensisk dialekt, så har han været en virkelig sød dreng at høre på, de gange jeg har hørt ham optræde i diverse AaB-podcasts. Jeg gad virkelig godt at det havde været i AaB at han var blevet forløst, men sådan skulle det ikke være.

Jeg så ham et par gange live i AaB-tiden, senest i en druknet regnvejrskamp på Roskilde Idrætspark i september 2018¹. Han var ret lille og ufærdig dengang, iført et kæmpestort hår (altid et tegn på at man er en hædersmand) og var klart et talent med perspektiver i. Hvad der siden gik galt med ham og AaB ved jeg ikke. Men hvis jeg var typen der skrev selvhjælpsbøger eller religiøse epos, så ville jeg bruge ham som case på en person, der (uforskyldt, tror jeg, AaB var et dystopisk mareridt i de år) først fejlede, men som siden fandt lykken, æren og skønheden ved at følge sin egen, heterodokse vej i livet.

1. AaB vandt 5-0 og jeg var lidt splittet, da jeg dengang forsøgte at opbygge en affektion for FC Roskilde, der dengang var min lokale klub. [↩]