i Musik

Robyn – ‘With Every Heartbeat’

Jeg har altid bildt mig selv ind at jeg er et så tilpas sofistikeret renæssancemenneske, at jeg kan gen- og anerkende objektive mesterværker, uanset æra, genre og høj-/lavkulturel status. Det er naturligvis løgn. Jeg er ofte for snobbet og ignorant til at indse, at når et kulturelt artefakt bliver hypet og populært, så er det muligvis fordi der er noget om snakken. Men nej-nej. Den slags er alt for folkeligt til mig, for gauche, for vulgært. Så hellere fordybe mig i esoteriske ligegyldigheder (se: Hypnagogic pop) og svælge i min egen selvtilfredshed.

Tag nu eksempelvis The Minds of 99, som alle elsker, og som jeg derfor (naturligvis) har nedlagt embargo mod på alle mine playlister.

Hvad stiller jeg så op, når jeg under en ni timer lang køretur mod Aalborg (tak for alt, du tre timer lange kø ved Storebælt) bliver tvunget til at lytte til P3, hvor de et udefinerbart (men livsglædeforladt) sted mellem Randers og Hobro spiller ‘Under din sne’. Hvorefter min datter begejstret udbryder ‘DET ER MIN YNDLINGSSANG’ og derefter synger (ok, undskyld Elin, men: skråler) med på sangen: “Der er nogen, der går og siger, du har еn hemmelighed/Mеn hvad ved de da om det?/Nogen der går og tror, de kender kærlighed/Men hvad ved de da om det?/Kun mig/Jeg er den, der ved alt om dig”. Og jeg må nødtvunget indrømme, at det muligvis ikke er en direkte afskyelig sang – og at teksten ikke er fuldstændigt uberørende. Så hvem ved, måske jeg om 5-10 år – efter alle andre er kommet videre i teksten – må justere mine præferencer overfor The Minds of 99.

Jeg har i hvert fald gennemgået en tilsvarende religiøs omvendelse, når det handler om Robyn – ‘With Every Heartbeat’ fra 2007. Det indså jeg i dag under en jordslået løbetur, der var en kamp mellem det for hastigt fremvoksende mørke og mit behov for at få løbet juledagenes excesser ud af kroppen. Når jeg lytter til ‘With Every Heartbeat’ her 16 år senere fremstår sangen som et tindrende mesterværk. Den kan alt. Jeg nævner i flæng:

  • Et fuldstændigt uimodståeligt beat (som wikipedia fortæller mig er stjålet fra ZZ Top – ‘Legs’, hvilket kun gør det endnu bedre)
  • Melankolske strygere (indsæt hjerte emoji, subsidært den smeltende emoji)
  • 00’ernes mest flirtende blipbloppende synth-flader
  • Robyns sorgfulde vokal

Når det så er sagt, så er det evident at sangteksten er den egentlige emotionelle kerne i ‘With Every Heartbeat’. Sjældent er desillusion, knuste hjerter og et real-time sammenstyrtende forhold blevet besunget med en lignende smerte:

Maybe we could make it all right
We could make it better sometime
Maybe we could make it happen, baby

We could keep trying but things will never change
So I don’t look back
Still I’m dying with every step I take
But I don’t look back

Just a little, little bit better
Good enough to waste some time
Tell me, would it make you happy, baby?

Følelserne flyder over og alting er i opløsning. Det minder mig – for nu at bliver i 00’er-referencerne – om strandhusscenen i ‘Eternal Sunshine of the Spotless Mind’, hvor hovedpersonen Joel har fået slettet sine erindringer om et forhold, men alligevel underbevidst holder fast – alt imens det hele løber ud mellem fingrene på ham. Det er dog for intet at regne med afslutningen, hvor Robyn til det pulserende beat ord for ord (og med den sønderknustes intensitet) deklarerer: “And. It. Hurts. With. Every. Heartbeat.”. Det er mirakuløst, intet mindre.

Så hvorfor missede jeg ‘With Every Heartbeat’ i første omgang?

Mmm, dels grundet musiksnobberi. Dengang betød musikpressen og musikblogs stadig noget, og Robyn var den feterede electropop-darling. Hun var alle vegne, jeg var træt af at høre om hende – og jeg havde stadig ikke tilgivet hende for den umenneskeligt klæge og sødligtsyge ‘Do You Really Want Me’ i 1994 (som jeg ikke vil linke til, da jeg – modsat Robyn dengang i 1990’erne – faktisk har skam i livet). Robyn var ikke noget, jeg syntes jeg burde beskæftige mig med, som den gentleman scholar jeg jo var (og er). 

Men … måske den egentlige forklaring er, at jeg var et andet sted i livet da sangen udkom? Sommeren 2007 var jeg netop blevet færdig på Institut for Statskundskab. Var i gang med mit første (kedelige, men man skal jo begynde et sted) job og havde købt den alt for lille lejlighed på Æbeløgade, som jeg stadig savner den dag i dag. Og det var mindre end et år siden, at jeg havde mødt min (på det tidspunkt) kommende ægtefælle. Verden og livet lå åbent. Hjerte, smerte og livsmelankoli lå mig fjernt dengang. 

I dag er jeg åbenbart mere modtagelig for Robyns melankolske mesterværk. ‘With Every Heartbeat’ fortjener sin placering i poppens Pantheon. Og den dunkende rytme var en eminent følgesvend til Ulkerup skovens stier. Jeg elsker sangen, tror jeg.