I en tid hvor man nærmest ikke kan læse en opinionssektion uden at støde på harmdirrende indlæg om techgiganternes iboende ondskab, så er dette et befriende og provokerende modsvar til antitechpopulisterne.
I en tid hvor man nærmest ikke kan læse en opinionssektion uden at støde på harmdirrende indlæg om techgiganternes iboende ondskab, så er dette et befriende og provokerende modsvar til antitechpopulisterne.
Ok, første afsnit i sæson 3 trådte måske lidt rigeligt vande. Men det ændrer ikke på at det er fuldstændig mageløst at ‘Stranger Things’ endelig er tilbage. Det bliver en god sommer!
Basket er klart den mest underholdende amerikanske sport, ikke mindst fordi alt er uforudsigeligt. Dels selve spillet, dels alt det udenom. Her til morgen har NBA’s bedste spiller Kawhi Leonard således vendt op og på næsten alt ved med sit trade til LA Clippers. Det er en vild udvikling og forrykker magtbalancen i ligaen igen. Glæder mig allerede til næste sæson 🏀
Tears For Fears spillede på Roskilde festivalen i går, hvilket ansporede mig til at lytte lidt mere til dem under dagens arbejde. ‘Advice for the Young at Heart’ var et af mine popmusikalske fund i 2018, men hele gruppens A-kæde af hits er voldsom: ‘Everybody Wants to Rule the World’, ‘Shout’, ‘Sowing the Seed of Love’, ‘Mad World’ og ‘Head Over Heels’. Altsammen henover en 5-6 årig periode. Det er imponerende.
Lyttede til Pet Shop Boys ‘Introspective’, og fandt under lytningen en eddikesur anmeldelse i Rolling Stone af albummet. Undervejs skriver anmelderen:
‘Domino Dancing’ features a salsa-flavored piano break amid the synthesized heel clicks of Latin hip-hop. Nevertheless, the Pet Shop Boys can’t help sounding instantly identifiable – and essentially British above all else. Take ‘Domino Dancing’: despite all those Latin samples, Chris Lowe’s languid synth lines and Neil Tennant’s wan, somewhat nasal vocals combine in a hook that uncannily recalls Al Stewart’s “Year of the Cat.” Nobody in his right mind would do that on purpose.
Jeg elsker ‘Domino Dancing’ betingelsesløst og tog derfor spydighederne ganske ilde op. Nu hvor jeg så rent faktisk har lyttet til ‘Year of the Cat’ (som jeg i parentes bemærket aldrig havde hørt om før), så må jeg indrømme, at der er noget om snakken. Men i modsætning til Rolling Stone, så synes jeg her efter et par gennemlytninger egentlig det er en fortrinlig sang, og har derfor vanskeligt ved at se inspirationen som et problem.
Og ‘Introspective’? Det er stadig et mesterværk.
3 år
🎵 Gil Scott-Heron - ‘Your Daddy Loves You’ (1974)
30% inde i Sally Rooney ‘Normal People’, og jeg er helt opslugt. Normalt er, nuvel, kærlighedsbøger ikke min metier, men den er vitterligt helt overvældende god 📚
Slugte Blake Crouchs nye ‘Recursion’ på under to dage. Fremragende tidsrejse science-fiction, der i stil og emotionel påvirkning minder om Tom Sweterlitsch ‘The Gone World’ og Joe Haldemans klassiske ‘The Forever War’. Varmt anbefalet 📚
Dagens mest iøjefaldende læsning må være Richard J. Evans dybt perfide nekrolog over Norman Stone. Det er årtiers had der bliver udløst. Men ok, når man læser Stones’ tilsvarende nedslagtning af E.H. Carr tilbage i 1982, så giver graden af ondskabsfuldhed mere mening.