i Musik

Morrissey 64 år

Kongen af teen angst, Morrissey, fylder 64 år i dag. Tillykke, tror jeg nok. I skrivende stund kan jeg ikke komme på andre kunstnere, der som ham engang betød alverden (og mere til) for mig, men som nu kun fylder mig med tristhed, afmagt og eksistentiel lede. Hans decideret elendige selvbiografi gjorde mig så rasende under bryllupsrejsen, at jeg efterlod den i afsky i skuffen på hotelværelset i Kihei – i passende selskab med The Book of Mormon. Gid nogen havde kryo-præserveret ham kort tid efter hans seneste relevante album (‘Maladjusted’ i 1997), så jeg kunne have undgået at overvære den menneskelige tragedie, han har udviklet sig til gennem årene.