Årets vinder af Augustpriset, Ia Genberg – ‘Detaljerna’, efterlod mig ret uberørt. Er ikke sikker på at det er Genbergs fejl. Teknisk set har hun jo ikke lovet mig en interessant handling. Og hun skriver virkelig godt og kan ret outrerede ting med sit sprog. Jeg er derfor slet ikke i tvivl om at bogen vil komme til at martre de næste mange års svenske gymnasieelever. For det er sådan en rigtig svensk(dansk-)lærer bog. Opbyggelig, ikke for lang, flueben ved alle de rigtige indholdstemaer (køn, naturligvis) og lige til at analysere i en stil. Med andre ord en art Helle Helle øst for Øresund. Jeg kedede mig bravt undervejs og for til tider vild i sætningskonstruktionerne. Gik i stå flere gange. Vil kun anbefale til de læsere, der får større glæde af sprog og stil end af plot.
- Related Content by Tag
- Ia Genberg