Læser i øjeblikket Michael Ende – ‘Den uendelige historie’ højt for den ældste. Det er slående, hvor meget bedre skrevet den er end de ulidelige Harry Potter-bøger, der stadig kører nådesløst i døgndrift som lydbøger i husstanden.
Jeg anerkender fuldt ud, at J. K. Rowling har opbygget et genialt univers. Det var et kommercielt mesterstykke at kombinere Apartheit-magi med hormondunstende teenagekostskoledrama.
Men jo mere jeg udsættes for Rowlings pen, jo trættere og mere lidenskabsløs bliver jeg. Michael Ende skriver langsommere og hans plot er noget mere gammeldags. Men sproget, ambitionsniveauet og kvaliteten er langt højere. ‘Den uendelige historie’ er ganske enkelt bedre.
Kan dog ikke helt vurdere om ‘Den uendelig historie’ er alderssvarende for en 9-årig. Bogen er pisseuhyggelig. Fantasien bliver opslugt af et stort nihilistisk ingenting. Den stakkels hovedperson Bastians mor er død, faderen er i katatonisk sorgtilstand og forsømmer sønnen. Drengen selv bliver drillet for sin overvægt, og må søge tilflugt fra mobberne på skolens loft. Heste bliver suget ned i mudder, og da Bastian på magisk vis selv bliver en del af historien, så er prisen at han glemmer sig selv, alle dem han elsker – ikke mindst erindringerne om den elskede mor. Jeg var derfor decideret rædselsslagen, da jeg selv læste den som 11-12 årig. Bevares, bogen ender godt, men hvis man kun har set den kandiserede Hollywood-udgave af ‘Den uendelige historie’, så vanker der en gedigen overraskelse på dig i bogudgaven.
Men måske jeg undervurderer børn. Mine egne og i almindelighed. Deres tanker og følelsesliv. Børn er jo også i eksistentielle overvejelser og oplever kriser, à la Bastian. Det er det vel også vigtigt at kunne spejle i børnelitteraturen. Ditto for børn, der er forældreløse eller hvor kun een af forældrene lever. På den måde er ‘Den uendelige historie’ vel i familie med ‘Brødrene Løvehjerte’, som den ældste elskede at få læst højt.
Foreløbig er han begejstret for historien. Men nuvel, vi er heller ikke noget dertil, hvor hesten Artax opgiver ævred og lader sig opsluge af sørgmodighedens sump. Lad os se, hvordan det går.