i Musik

Årets sange 2024

Som så mange andre har jeg nærstuderet min ‘Spotify Wrapped’ og tænkt, at det dog var en frygteligt afslørende liste. Det er så tarveligt og vulgært at se ens reelle musikstreaming-tal på den måde. Det opleves som et mindre overgreb. Ligesom i 2023 nægter jeg derfor at bruge den sørgelige wrapped-oversigt til at lave min liste over de vigtigste 40 sange for mig i året der gik.

Jeg har derfor i stedet:

  • Foretaget en retrospektiv gennemlytning af de 1.010 sange, jeg siden 1. januar 2024 har tilføjet på min autoritative playliste for alt den musik, jeg opdager, kan lide og opsamler. Jeg er nådesløs i skæringsdatoen. Det kan således sagtens være, at Faye Websters søde ‘I Know You‘ lavede sommerfugleflyv i mit hjerte i løbet af 2024, men bare ærgerligt: den blev tilføjet min playliste 30. december 2023 og der er dermed ikke i betragtning1,
  • De 35 sange er udvalgt ud fra håndfaste og utvetydige kriterier som ‘himmelstræbende melankoli’, ’tilpas blipblop-electronica mystik’, ‘effektfuld på løbetur i snasket skovbund’ eller ‘upassende, men hjerteskærende lyrik’. Med andre ord helt objektive og letforståeligt krav.

2024 var mindre musikalsk manisk end året før. Jeg begyndte at følge en række ugentligt opdaterede kuraterede playlister, som jeg synes har givet mig mange nye gode oplevelser – men måske også ensrettet mine musikalske opdagelser en smule?

Koncertmæssigt var det (endnu) et stille år. Jeg var inde at se Novo Amor i april måned, og det var det. Det er et udviklingspunkt for mig at opleve mere musik live.

Der skete også det let regressive, at jeg begyndte at lytte meget mere til klassisk musik i min arbejdstid. Jeg fokuserer bedre til det, hvilket jo er dejligt for min arbejdsgiver, men skidt for min eksploration af rytmisk musik. De 1.010 sange er 106 færre end jeg opdagede sidste år, et antal der må siges at være af en signifikant størrelse. Men måske det er fint nok. Jeg synes stadig at jeg udvider mine musikalske horisonter. I mit indlæg fra sidste år skrev jeg:

Det gør mig også glad, at jeg har genfundet passionen for at opdage ny musik. Tanken om stagnation giver mig myrekryb. Når jeg ser tilbage på nogen af de tidligere år, så kan jeg se, hvordan inspirationen var størknet og det hele blev lidt for indavlet genremæssigt.

Endelig gør det mig også glad – på det helt banale plan – at musik igen betyder noget mere for mig følelses- og humørmæssigt. Uden at det skal blive til en større kunstteoretisk eksegese, så har jeg – uanset om det handler film, billedkunst, teater eller musik – brug for at blive berørt af værket. I en årrække mistede jeg gradvist evnen til at blive rørt af sange og sangtekster, tror jeg. Musik blev noget … værktøjsmæssigt for mig. Noget, der passende kunne spille semianonymt i baggrunden, når jeg arbejdede eller skulle fokusere. Sådan er det heldigvis ikke mere. Jeg kan igen blive rørt og optaget af sange og sangtekster, hvilket giver mig så meget større glæde ved musikken. Det er ret fortryllende, synes jeg.

Det gælder altsammen stadig. Musik giver mig en enorm glæde i min hverdag, og det at opdage ny og gammel musik er en konstant inspiration og kilde for mig.

Brodski lenin.

Jeg har udarbejdet min liste med samme ihærdighed, som Lenin utrætteligt planlægger revolutionen på Isaak Brodskys socialistisk realistiske mesterværk ‘Vladimir Lenin i Smolny’ (1930). Siddende her demonstrativt ukomfortabelt i mit spartanske møblement. Revolution, samfundsomstyrtelse og årslister er fuldtidsjobs, som ikke efterlader tid til indretning eller nydelsessyge. Gad godt se maleriet i sin fulde størrelse (198×320 cm). Men jeg kommer næppe nogensinde til Moskva igen.

Årets sange (i ikke-prioriteret rækkefølge)

Den samlede liste er er her (Spotify).

  1. Det hører med til historien, at flere af mine mest-lyttede-til-sange stammer fra 2023, se navnlig The Reds, Pinks and Purples – ‘Let’s Pretend We’re Not in Love’, Yumi Zouma – ‘Crush (It’s Late, Just Stay) []