i Bøger

Årets bøger 2023

Jeg har gået og rumlet med et ‘Årets bøger’ indlæg et stykke tid nu. Det har været vanskeligere at få skrevet end ved tidligere lejligheder, synes. Har krævet en række forgæves tilløb, faktisk. 2023 har på mange måder været et omskifteligt år, hvilket også præger min læsning. Et manisk læsende forår og forsommer blev afløst af et veritabelt læsekollaps og et anæmisk efterår og tidlig vinter.

Kvantitativt nåede jeg i 2023 op på 64 bøger, hvilket er to mere end i rekordåret 2019. Jeg er ikke sikker på, at så højt et antal læste bøger er en god ting; det tyder på sjasket/skimmende læsning.

Som jeg sidder her – med et vue ud over Isefjorden, der denne regnvejrsdag er nærmest lige så grå som himlen over den – er min subjektive oplevelse, at det er begrænset, hvor mange bøger der virkelig begejstrede mig i årets løb. Det gælder især på den skønlitterære front, hvor der reelt kun var én ny bog, som indfangede mig totalt under læsningen. Vi er måske ikke helt på samme lave niveau som i mit personlige Annus horribilis i 2021, men vi er omvendt også langt fra de bedste læseår.

Den generelle metode

Tilbage i 2014 anvendte jeg for første gang de tre autoritative kategorier i mit årlige bogtilbageblik:

  • ‘Elskede bogen! Jeg anbefaler den helt uhæmmet meget’ (≈ 5-6 stjerner)
  • ‘God, men nok mest hvis du er sær’ (≈ 4-5 stjerner)
  • ‘Skuffende. Meget skuffende’ (≤3 stjerner)

Jeg burde snart erstatte dem af noget mindre infantilt, men mangler den fornødne intellektuelle rigiditet, så det bliver en genganger igen i år. De ret fjollede kategorier suppleres af de to ærespriser ‘Årets skønlitterære oplevelse’ og ‘Årets nonfiction oplevelse’.

Årets skønlitterære oplevelse

Egentlig er ‘Samlade Verk’ nok for lang og trang. Måske jeg blev uproportionalt farvet af, at jeg læste den under forårets rejse til Stockholm. Men ingen anden skønlitterær bog fængede mig på samme måde i år. Jeg var betaget af karaktererne, betaget af dens Göteborg-portræt, betaget af dramaet. Jeg vil anbefale den til absolut alle.

Årets nonfiction oplevelse

Jeg tror ikke at Frances Spaldings bog er for alle – dertil er emnet for smalt – men den var i den grad noget for mig. Jeg elsker emnet, jeg elsker hendes måde at væve de engelske billedekunstnere ind i den generelle samfundshistorie, jeg elsker hendes perspektivering, jeg elsker hendes underfundig måde at skrive på. Mest af alt elsker jeg at hun inspirerer mig til at opdage nye-gamle kunstnere, og sender mig ad timelange ekskurser i jagten på billeder. Det er en helt særlig og aldeles vidunderlig bog, og jeg føler mig lykkelig over at have læst den.

‘Elskede bogen! Jeg anbefaler den helt uhæmmet meget’

  • Frances Spalding – ‘The Real and the Romantic: English Art Between Two World Wars’
  • Stephen Walsh – ‘The Beloved Vision: A History of Nineteenth Century Music’
  • Emily St. John Mandel – ‘Station Eleven’ (genlæsning)
  • Lydia Sandgren – ‘Samlade verk’

Kommentar: Walsh fik mig til at klukke og hvine og udvise andre uklædelige reaktioner under læsningen. Og hvis ikke det var så regressivt og uoriginalt, så ville jeg tilstå at min genlæsning af ‘Station Eleven’ var årets reelt bedste skønlitterære oplevelse. Jeg elsker den bog. Fuldstændigt og ubetinget.

‘God, men nok mest hvis du er sær’

  • Bart Van Loo – ‘The Burgundians’
  • John Mauceri – ‘The War on Music: Reclaiming the Twentieth Century’
  • Anna Keay – ‘The Restless Republic: Britain Without a Crown’
  • Tracey Thorn – ‘Bedsit Disco Queen: How I Grew Up and Tried to Be a Pop Star’
  • Ferrer Ada – ‘Cuba: An American History’
  • Katja Hoyer – ‘Beyond the Wall: East Germany, 1949-1990’
  • Martyn Rady – ‘The Middle Kingdoms: A New History of Central Europe’
  • Bastian Emil Goldsmidt – ‘Fremad’
  • Haruki Murakami – ‘What I Talk About When I Talk About Running’
  • Chuck Klosterman – ‘The Nineties’
  • Nathaniel Adams – ‘The Tragedy of Madagascar: An Island Nation Confronts the 21st Century’
  • Daniel Chandler – ‘Free and Equal’
  • Matthew Dallek – ‘Birchers: How the John Birch Society Radicalized the American Right’
  • David Brooks – ‘How to Know a Person: The Art of Seeing Others Deeply and Being Deeply Seen’
  • Alex Vanopslagh: ‘Vejen til ansvar’
  • Julie Smith – ‘Why Has Nobody Told Me This Before?’
  • Lærke Malmbak – ‘Vi legede gemmeleg med verden’
  • Lavie Tidhar – ‘Maror’
  • Chuck Wendig – ‘The Book of Accidents’
  • Silvia Moreno-Garcia – ‘Silver Nitrate’
  • Tine Høeg – ‘Nye rejsende’
  • Ted Chiang – ‘Stories of Your Life and Others’
  • Tove Ditlevsen – ‘Samlede Digte’
  • Ray Nayler – ‘The Mountain in the Sea’
  • Max Barry – ‘The 22 Murders of Madison May’
  • David McCloskey – ‘Damascus Station’
  • Seanan McGuire – ‘Seasonal Fears’
  • Justin Cronin – ‘The Ferryman’
  • Eleanor Catton – ‘Birnam Wood’
  • S.A. Cosby – ‘All the Sinners Blled’
  • Lauren Beukes – ‘Bridge’
  • Carl Frode Tiller – ‘Innsirkling’
  • Tad Williams – ‘The Dragonbone Chair’
  • Tad Williams – ‘Stone of Farewell’

Kommentar: Jeg synes jeg fik rettet op på min uimponerende nonfiction læsning i 2022. Det var et år med mange gode (ikke fremragende, men gode) og interessante fagbøger, som hver især lærte mig noget nyt. De skønlitterære bøger var meget forskellige, men var alle velskrevne – og efterlod mig klogere og mere eftertænksom.

‘Skuffende. Meget skuffende’

  • Ted Gioia – ‘How to Listen to Jazz’
  • Andrew S. Curran – ‘Diderot and the Art of Thing Freely’
  • Simon Emil Ammitzbøll-Bille – ‘Insider: Fire år med Løkke’
  • Kieran Setiya – ‘Life is Hard’
  • Taylor Lorenz – ‘Extremely Online’
  • Calin Salter – ‘100 Novels That Changed the World’
  • Marie Bjerre m.fl. – ‘Må jeg være fri – fem venstrefolk gør op med systemstaten’
  • Anna Sofie Kragh – ‘Showbiz’
  • Christopher Brookmyre – ‘Places in the Darkness’
  • Blake Crouch – ‘Upgrade’
  • Jennifer Egan – ‘The Candy House’
  • Lena Nguyen – ‘We Have Always Been Here’
  • Catriona Ward – ‘Sundial’
  • Ia Genberg – ‘Detaljerna’
  • Christina Hesselholdt – ‘Til lyden af sin egen tromme’
  • Ruth Madievsky – ‘All-Night Pharmacy’
  • Jokum Rohde – ‘Vinterufo’
  • Deepti Kapoor – ‘Age of Vice’
  • Dean Koontz – ‘The House at the End of the World’
  • Riley Sager – ‘The House Across the Lake’
  • China Miéville – ‘The City and the City’

Kommentar: Der er alt for mange bøger med i denne kategori! Det irriterer mig især at jeg ikke opgav flere af de skønlitterære bøger, for de tog en del mental energi at komme igennem – og de var enten skuffende, utilfredsstillende og/eller, ja, kedelige. Vil blive bedre til at sige NEJ i det nye år, uanset hvor mange gange en bog bliver anbefalet i New York Times og slige steder.

‘Gik i stå’

  • Markus Friedrich – ‘The Jesuits
  • Peter Frankopan – ‘The Earth Transformed: An Untold Story’
  • Ursula K. Le Guin – ‘The Left Hand of Darkness’
  • Mariana Enriquez – ‘Our Share of Night’

Kommentar: Fællestrækkene her er bøgernes længde. Jeg var interesseret i emnet, de havde et spændende præmis eller (for de skønlitterære bøgers vedkommende) havde interessante koncepter, men … ikke nok til at meritere +700 sider.

Samlet set

Et tilfredstillende nonfiction år, men jeg vil gerne læse flere og bedre skønlitterære bøger i det kommende år. Jeg vil føle, berøres og fascineres mere.

Årets grundlæggende problem er at jeg har læst alt, alt for mange bøger, som skuffede mig eller som jeg ikke var særlig vild med – men hvor jeg følte, at jeg burde læse bogen færdig. Det giver sig også udtryk i mine vurderinger på Goodreads. Min overordnede vurdering i 2022 var på 4,1, mens den i 2023 er på 3,9. Kvalitativt var det med andre ord et problematisk læseår. Det vil jeg se om jeg ikke kan få rettet op på i 2024. Vil prioritere færre, men bedre bøger.